information

 Checkout

 Følg udviklingen ...

 Vær årvågen ...

 Tag chancer ...

"Vær altid parat til at udforske verdenen med dens omskiftende teknologiske udvikling"

Mere info...

"Et anderledes CMS system med uanede muligheder, som sætter kunden i centrum med maximal grad af fleksibilitet"

mail
Validering XHTML 1.0 Strict
og Css

 

BT 10. december 2014



'Kalder chef for Klaphat': Pinligt rod på SKATs nye website

Af Laurits Bak Lyck 

  • ARKIVFOTO (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2013) (Foto: Claus Fisker)
     
    Se stort billede
Lange ventetider, sider der crasher og et uoverskuligt system. Det er ikke ofte, der kommer godt nyt om SKATs hjemmeside skat.dk.

I dag har de så lanceret et nyt design på hjemmesiden, som de håber vil hjælpe danskerne bedre, når de skal tjekke deres skatteforhold. Men de mangler vist stadig at fjerne byggerodet.

I hvert fald har man i dag kunnet finde flere sider på skat.dk, som øjensynligt ikke skulle have set dagens lys.

»Kære hr. Kalder chef for Klaphat,« står der eksempelvis på en side uden nogen umiddelbar begrundelse.

 

Fejl på SKATs hjemmesidex
(Foto: Screendump skat.dk)
 
Se stort billede

 

 

Man skal ikke mange sider ind i en skattemanual for at forstå, at det er en kende tørt stof. Så er det måske ikke så underligt, at en prøve-tekst skal have lidt ekstra lir. Men »ål og øl af stål i mål« ligefrem?

 

 

 

SKAT har skiftet hjemmeside, men har åbenbart ladet gamle fejlmeldingssider leve videre. Hér er det fra et gammel design.

 

 

 

»TEST - vent med at slette denne...,« står der. Men helt ærligt, der går da ingen skår af SKAT, hvis de skilte sig af med denne side, vel?

 

 

 

I en mail til BT skriver kontorchef i SKAT, Anne Dorte Erstad Jørgensen:

»Det var bare nogle testsider vi ikke var kommet til at fjerne endnu. Det har vi så fjernet nu. Man ville ikke kunne klikke sig frem til disse sider via strukturen. Skat.dk er et omfattende site og vi gør derfor meget for at holde struktur og orden, men med ca. 42.000 aktive sider kan det ikke undgås, at vi overser en side eller to, som ikke er linket til fra strukturen. Hvis vi opdager fejl, så retter vi med det samme«